Næst efter en blød seng er let adgang til varmt vand er nok det de fleste af os savner mest, når vi er ude i det grønne.

Den oprindelige Geyser, – kompakt og smart, men en anelse bøvlet at vedligeholde, – heldigvis har man lov at blive klogere….

Rundt omkring på nettet kan man finde masser af eksempler på, at Rocket Stoves bruges til at lave varmt brugsvand, varmer hele huse op osv. så det kan lade sig gøre, men der er meget stor forskel på effekten af Rocket Stoves afhængigt af deres størrelse , og det er min klare fornemmelse, at den der 100% driftsikre Rocket Stove-drevne Quookererstatning, der altid står klar til at lave en kop varmt kaffevand til en træt spejderfar, nok findes derude et sted, men ikke i en størrelse, som jeg lige kan smide bag i bilen og tage med til er spejdermøde i den nærmeste naturbase.

Når det er sagt, så har jeg trukket 50, 60 og 85 grader varmt vand en Geyser, – og efter en nat i telt er 85 grader varmt pulverkaffe leveret på lige under et minut rigeligt til at få mig til at smile.

Tilføjet april 2023:

Efter at have brugt Geyser nogle år, har jeg ændret designet fuldstændigt. Den nye “Geyser 2023” er både enklere og bedre. I kan se hvordan jeg gør i dag i indlægget Man har heldigvis lov til at blive klogere… Men I kan selvfølgelig også gøre, som jeg gjorde oprindeligt. Det er beskrevet herunder:

Jeg laver Geyser sådan:

Hjertet i Geyser er en kobberspiral, der er viklet om skorstenen i et Rocket stove.

Fylder man røret med sand kan det bøjes uden at kolapse, så jeg lukker det i enden..

...fylder det med sand...

Vikler det om et ventilationsrør..

Når spiralen er lavet, kan skorsten og spiral monteres i Rocket Stovet.

Men enderne skal skæres pæne først...

Så er det tid til kompressopnsbøsninger...

Det er ikke så svært (se video længere nede)

Når vand koger bliver det til damp og udvider sig. Det betyder at varmt vand kan sprøjte ud af Geyser. Jeg monterer en envejsventil / kontra- ventil, så vandet kun kan løbe fremad, når det koger. Med hanen regulerer jeg vandets indløbshastighed... 

Løber vandet langsomt får man varmt vand...

 Løber det hurtigere knapt så varmt. Men 

Hurtigt rindende koldt vand køler brændkammeret ned, så Geyser ikke brænder rent, og vandet bliver ikke varmet ret meget op

Men man kan få kaffevand på lige under et minut…

En ekstra aftagelig skorsten sætter ekstra gang i trækket, når der skal varmes meget vand.

VIGTIGT! 

Vand der koger bliver til damp og udvider sig derved kraftigt, og i et varmt Rocket Stove går det STÆRKT. Det kan medføre stødkogning, så meget varmt vand og damp sprøjter ud. VÆR MEGET FORSIGTIGE. Det er også EKSTREMT VIGTIGT, at I ikke på noget tidspunkt laver en vandfyldt lukket beholder eller et lukket rørsystem, som I derefter varmer op. Trykket i beholderen vil stige kraftigt og damp kan på et tidspunkt strømme ud og skolde alle der kommer for nær.

Lidt ekstra hjælp fra det store Internet

Sådan virker en kaffemaskine – og geyser:

Sådan bøjes kobberrør uden at de ødelægges:

Sådan arbejder du med kobberrør:

Sådan pakker du med pakgarn:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *