Sekundær forbrænding – It´s (rocket) magic…

0

En af hemmelighederne ved et rocket stove er den sekundære forbrænding. Når temperaturen stiger i den isolerede skorsten suges ny ilt ind gennem luftindtaget under brændehylden. I den supervarme skorsten blandes den nye friske luft med røggasserne fra den primære forbrænding, og på grund af den høje temperatur antændes røgen, så de sidste partikler brændes af. På billederne herunder ses det tydeligt.

På første billede har jeg lige tændt op. Skorstenen er kold, og forbrændingen er ufuldstændig. Det vi har her er et gammeldags hostende og spruttende bål.

Men pludselig sker der noget. Temperaturen stiger i skorstenen, det tynder ud i røgen, og vi kan faktisk ane spiral, der antyder, at den varme opstigende luft snurrer rundt om sig selv, som i en tornado…

…Og få sekunder senere sker magien. Skorstenen er blevet så varm, at blandingen af røggasser og ny frisk ilt antændes i skorstenen…

…hvorefter forbrændingen er tæt på ren. Så er det bare på med grillpladen, og i gang med at grille…

Hvad sådan en raket i øvrigt gør ret overbevisende…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *