Cella, – Bålet der (næsten) passer sig selv

Cella er den nyeste medlem i Flamma familien. Navnet Cella er Latin og betyder Lager. Jeg har flere gange oplevet, at især min spejdere har været lidt for ivrige, når de har skulle passe ilden. De har simpelthen skubbet for meget pind ind i brændkammeret.

I første omgang giver det store flotte flammer, men når brændet tilføres for hurtigt, kan ovnen ikke nå at brænde alt træet, og så ophober der sig aske i systemet. Asken hindrer luftgennemstrømningen, og der er skidt for forbrændingen.

Derfor har jeg gået og drømt om et system, der selv tager det brænde, som det har brug for fra sit eget lille lager. Løsningen blev Cella, der har et lille næsten lodret stykke rør anbragt lige før brændkammeret.

Når Cella skal startes, fylder jeg lageret op, sætter proppen på plads og fyrer op i bunden. Toppen bliver på, når først systemet kører. Nye pinde fører jeg ind nedefra.

Efter jeg tog billedet her er jeg i øvrigt begyndt at anbringe en enkelt bind vandret imellem de lodrette, så trækket ikke bliver blokeret af de mange næsten lodrette pinde.

Systemet fungerer ret overbevisende, og selv om det ikke helt overholder Dr. Winiarskis designprincipper, brændkammeret er ikke isoleret, kan man virkelig se den sekundære forbrænding sætte ind, og Cella brænder med en meget klar flamme (tegn på god forbrænding). Herunder står Cella og Foco tændte ved siden af hinanden. Cella står til venstre. Tændt, men flammen kan næsten ikke ses…