Man har heldigvis lov til at blive klogere…

Om billigere genbrugte materialer og et nyt og enklere design til Geyser…

Jeg har faktisk ikke makket en masse med Rocket Stoves siden sidste efterår. Der var sidste sommer så meget gang i den med SL 2022, FDFs Landslejr og det nye Rocket Stove mærke, at jeg trængte til en pause. Men den gik selvfølgelig ikke længere end til en aften for nogle uger siden, hvor min ledermakker, Martin, efter et møde afleverede mine Rocket Stoves efter endt møde med beskeden: “Vi har et par Rocket Stoves, der godt kan trænge til et serviceeftersyn“, – Det var ikke fordi jeg havde den store lyst til at skille mine komfurer ad, – det er jo sjovere at hitte på og lave nyt end at rode med gamle ting, men gode erfaringer og ny læring kan jo komme fra en uventet kant, så jeg gik i gang…

Det tog ikke mange sekunder at få øje på problemet. “Geyser” var gået hen og blevet “udbrændt”.

Lige fra dag et har jeg vidst, at Rocket Stoves som mine lever på lånt tid. Høje temperaturer kombineret med masser af ilt får simpelthen jernmolekylerne til at reagere med ilten og blive til…rust…

Et billede fra da “Geyser” blev bygget, der er meget tæt på at være profetisk. Høj varme kombineret med masser af ilt får jernet til at oxidere og blive til…rust…

Som at skulle fjerne hele bilens forlygte for at skifte en pære…

– Men der var et par detaljer, jeg ikke havde tænkt på, da jeg i sin tid designede og byggede Geyser, og den slags har det jo med at vende tilbage og bide en hvor det gør mest ondt…

For det første havde jeg designet Geyser med en kobberspiral viklet rundt om skorstenen, rørenderne ført ud gennem Geysers sider. Udvendigt havde jeg så monteret returventil, hane osv. – Alt sammen ud fra devisen, at enheden skulle være kompakt og let at transportere. Rørene var samlet med kompressionsbøsninger. De er supergode, men halvdyr, ikke sådan lige kan skille ad, og de kan ikke genbruges. – Og det er jo bare dumt med dumt på, når man har det erklærede mål at ville genbruge spare på jordens ressourcer…

Men det er jo den slags udfordringer, der motiverer og sætter fantasien i gang. Først og fremmest satte jeg mig for at finde billigere og helst genanvendte materialer. Jeg har allerede fået lov til at fiske rester af ventilationsrør op af containeren hos et lokalt byggefirma, og sørme om ikke også det nu er lykkedes mig at finde bøjningerne som genbrug. Da jeg i sin tid lavede de første Rocket Stoves kostede de omkring 40 kr, i dag koster de nemt 50-60 Kr, men nu har jeg fundet dem til 10 kr på genbyg.dk.

Næste problem var det kompakte og forholdsvist komplicerede design. En lille og flytbar enhed med al “teknikken” gemt væk er selvfølgelig lækker, men for det første er den som nævnt ovenfor svær at skille ad og reparere på, og så havde den første Geyser faktisk også et andet problem, der har irriteret mig lidt: – Den var ikke helt så effektiv, som jeg gerne ville have. Problemet lå selvfølgelig i, at varmeoverførslen gennem skorstenen til vandet i kobberspiralen var så ineffektiv, at selv et nok så varmt bål ikke kan nå at varme vandet i spiralen op på det vej gennem spiralen…

Løsningen på det problem var enkel nok. Kobberspiralen skulle ind i skorsten i stedet, så bålet kunne afgive varme direkte til kobberspiralen. Det præsenterede mig imidlertid for 3 udfordringer. En meget varm kobberspiral, for lidt træk i skorstenen og de der dyre kompressionsbøsninger, der ikke kan genbruges.

Hvad angår udfordring nr. 1, er varmen er sådan set ikke et problem så længe kobberspiralen er fuld af vand. Vand bliver ikke mere end 100 grader. Men jeg havde lidt betænkeligheder ved at have kobberrøret siddende tomt inde i skorstenen uden køling. Kobber smelter ved lige under 1100 grader, og under helt optimale forhold, har jeg læst mig til at et Rocket Stove kan komme tæt på eller over den temperatur. Ikke at røret ville smelte, men det ville nok godt kunne tage skade, og et enkelt lille hul eller en enkelt lille revne er jo sådan set nok…

Udfordring nr. 2 skyldtes, at en kobberspiral i skorstenen ville reducere skorstenens diameter fra ca. 125 mm til omkring 100 mm. En mindre skorstensdiameter vil være lig med dårligere træk i skorstenen. Dårligere træk i skorstenen vil betyde mindre ilt til forbrændingen og dermed også en mindre ren forbrænding, og det strider jo imod selve formålet med at bygger og bruge Rocket Stoves.

Udfordring nr.3 skulle selvfølgelig løses ved at forsøge at lave så få samlinger som muligt. Helt undgås vil de aldrig kunne, for der vil jo altid være behov for en enkelt samling til at montere hane og returventil.

Jeg løste udfordringerne i modsat rækkefølge ved først at lave en spiral, der er grim som kun prototyper, eller hvis jeg skal være sød minder om et stykke moderne kunst. Spiralen lavede jeg ved at vikle et langt stykke 10 mm kobberrør om et stykke 100 mm ventilationsrør. I teorien vil sådan en spiral få en udvendig diameter på 120 mm, – i praksis lidt større, men ikke større, end at den ville kunne lirkes ned i en 125 mm skorsten, Jeg førte kobberrøret ned gennem ventilationsrøret inden jeg bøjede det 180 grader og lavede spiralen ved at vikle opad.

På den måde endte jeg ud med en spiral, hvor begge ender kommer ovenud. Tanken er, at spiralen kan sænkes ned i en skorsten, at vandet kan løbe både ind og ud i toppen og at systemet kan laves med kun en enkelt samling med de dyre kompressionsbøsninger.

Den næste udfordring bestod i, at skorstenens reducerede diameter ville mindske trækket i skorstenen og dermed ilttilførslen til forbrændingen. Mindre ilt betyder dårligere forbrænding, så jeg skulle bruge en måde at øge trækket i skorstenen…

Længere skorsten er lig mere træk, så løsningen blev en lille ekstra aftagelig skorsten, som jeg lavede for længe siden, og har brugt til at øge trækket, hvis jeg i forbindelse med lidt leg med ild har haft brug for at få lidt ekstra gang i bålet…

Jeg lirkede simpelthen kobberspiralen ned i skorstenen, og løste derved også med et snuptag udfordring nr. 1 med de varme kobberrør uden køling.

For med en vandvarmer i en aftagelig skorsten, som man kun sætter på, når der skal varmes vand, er der ingen fare for, at kobberrøret tager skade af varmen, og da slet ikke når den samtidig er placeret et stykke fra den varmeste del af bålet. Men prototypen er ikke ligefrem smuk, og fotografen kunne da også godt have ryddet lidt op på arbejdsbordet..

Og efter alt det arbejde skulle der selvfølgelig laves bål. Det er selvfølgelig rigget meget interimistisk an med vanddunk på en havestol, og rørene støttet af mursten, fordi det er en forsøgsopstilling, og de ikke er samlet med skruer endnu, men læg lige mærke til 2 eller måske 3 ting. 1) Bål uden synlig røg, 2) varmt vand og måske 3) det der “underlige stykke rør” der står på skrå. Men det fortæller jeg om en anden gang.