Patruljedyst for Tropsspejdere (3 møder)

0

Af Mads Leth, Tropsleder i Stjernegruppen, DDS Odense

Hver patrulje skal designe og bygge en vægt til afvejning af brænde og en energivenlig ”anordning” – et Rocket Stove, til madlavning.

I Afrika, Sydamerika og alle andre steder, hvor Rocket Stoves bliver brugt i stor stil, bestemmes komfurernes udformning af hvilke materialer og arbejdsteknikker der er til rådighed. Designprincipperne er de samme, men materialevalg, teknikker og kreativitet har stor indflydelse på den endelige udformning. Det samme gør sig gældende her. Materialevalget afhænger af hvad gruppen i forvejen har liggende på grunden, og af hvad spejdere og ledere kan skaffe i fællesskab.

Afslutningsvis vil ledere og spejdere vil i fællesskab vurdere de enkelte konstruktioner og deres evne til at opvarme vand med så lidt brænde som muligt. Hver patrulje skal således præsentere deres komfur for de andre, hvorefter vi tænder op og vi måler brændemængde og tid for at bringe X liter vand i kog.

Møde 1

Opgaven introduceres. Patruljen drøfter opgaven og laver en simpel skitse og plan. Her er også mulighed for afklarende spørgsmål. Evt. konstruktion og kalibrering af vægt.

Vægt

Hver patrulje skal først konstruere en simpel vægt der kan veje hvor meget brænde der skal bruges for at opvarme X liter vand til kogepunktet. Det kan feks. være en simpel balancevægt, der kan veje brænde i portioner af 250 gram. Brænde i små pinde skal forberedes med sav, økse og kniv. På den måde får spejderne brugt deres basale færdigheder. Brændet skal afvejes i portioner af 250 gram.

Forslag til konstruktion af vægt:

I en pose afvejes 250 gram grus eller lignende. Den hænges i en snor i enden af en ca. 0,5 meter lang pind. Pinden hænges op i en snor præcist på midten. I den anden ende laves en anordning der kan holde små pinde på plads i bundter. Når pinden løftes i snoren på midten, og er i balance, vil der være et bundt på 250 gram brænde.

Møde 2

Komfuret bygges, testes og optimeres

Møde 3

Vi tester patruljernes komfurer og finder den bedste konstruktion. Vi kan eventuelt genbruge

Komfurerne til senere møder, f.eks. Basale færdigheder om ild eller ved madlavning.

På sidste møde laver og fremviser lederne et Dakota Fire Pit.

Stjernegruppens Rocket Stoves

Foto: Mads Leth
Foto: Mads Leth

Foto: Mads Leth
Foto: Mads Leth

Inspiration fra nettet

Design dit eget Rocket Stove – Designprincipper

Rocket Stove af mursten

Rocket Stove H-blokke

Rocket Stove af cement støbt i en spand
Rocket Stove i metalspand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *