Dr. Larry Winiarski – Inventor of the Rocket Stove
Larry Winiarski, begyndte at udvikle på sit Rocket Stove i 1980 og genopdagede i stort omfang teknikker, som tidligere havde været brugt af feks. de gamle romere. Arbejdet endte ud i et komfur der i 2005 vandt Dr. Winiarsky og hans firma Aprovencho Research Center (ARC) en Ashden Award.
Fra da af arbejde han og ARC på at udbrede Rocket Stoves og viden og knowhow om dem, bl.a. ved at bekæmpe patenter og forsøge at sikre overkommelige priser for de lokale. Han rejste i mange år rundt i 3. verdenslande og underviste i at bygge bedre bål med udgangspunkt i lokalt tilgængelige materialer og teknikker. Baseret på sine Rocket Stoves udviklede han gennem årene en lang række forskellige komfurer og ovne, der bruger meget (MEGET) mindre træ og forurener meget (igen MEGET) mindre end traditionelle bål.
Ud over at være virkelig nemme at lave mad på, har Rocket Stoves også, ved at forbedre indeklimaet og reducere brændeforbruget, forbedret livskvaliteten for især kvinder og børn, der i mange lande, efterhånden som skovene er blevet hugget om, har være nødt til at bevæge sig stadig længere for skaffe brænde.
I et land som Malawi, hvor store skovarealer allerede er hugget om og brugt som brændsel til madlavning, og store dele af befolkningen samtidig lever med et meget sundhedsskadeligt indeklima på grund af brændefyring, er Rocket Stoves selvfølgelig et stort fremskridt.
Op gennem 00erne opnåede Rocket stoves hurtigt stor udbredelse, og I flere lande i den 3. verden har regeringer og NGO’ere i årevis støttet deres udbredelse. Herunder ses er det f eks, et uddrag fra et undervisningsmateriale for “Rocket Stove Trainers” fra 2011. – Et projekt i Kenya, støttet af det tyske “German Agency for International Cooperation (GIZ)” og Kenyas landbrugsministerium.
Larry Winiarski døde i efteråret 2021 i en alder af 81, men hans arbejde vil fortsætte med at redde både mennesker og skov i mange år fremover. Se feks. denne googlesøgning.
Kilder:
http://aprovecho.org/rocket-stoves/remembering-dr-larry-winiarski/